Tidsbestilling

Mandag til torsdag

kl. 8:30 - 11:30 

Neurologklinik

Ved Erik M. Lehfeldt

86 51 18 90

Du finder os her:

Sygehusvej 7, 2. sal
8660 Skanderborg

©2019 Neurologklinik

Created by J.Eilersen

NEUROLOGI

OM NEUROLOGI

Det medicinske speciale, Neurologi, tager udgangspunkt i sygdomme der udspringer i centralnervesystemet og/eller i det perifere nervesystem. Dette er sygdommes områder i hjerne, rygmarv, nerver og nervebaner.

Din neurologiske udredning er en sammenfattende undersøgelse som laves på baggrund af din sygehistorie, en fysisk undersøgelse og eventuelle supplerende undersøgelser - såsom EMG eller MR-scanning.

Du kan tillige konsultere speciallægen ved kronisk hovedpine eller ved vedvarende mén efter hjernerystelse. Nedenfor kan du se yderligere information om typiske neurologiske tilstande, nerveledsundersøgelser eller læse mere om neurologi. 

APOPLEKSI & BLODPROP

Blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) giver pludselig tab af kropsfunktioner grundet forstyrrelser i hjernens blodcirkulation.

 

Ring 112 med det samme, hvis du oplever symptomer på blodprop eller apopleksi.

 

Typiske symptomer er:

· Halvsidig lammelse af ansigt, arm, ben eller begge

· Sprogforstyrrelse

· Synsbesvær

· Pludselig svimmelhed og koordinationsbesvær

· Pludselig tab af kropsfunktion

DEMENS

Demens er en fællesbetegnelse for en række kroniske og ofte fremadskridende sygdomme i hjernen. Der findes mange årsager til demens, Alzheimers sygdom skyldes bl.a. degeneration af hjernevævet. Andre former kan skyldes sygdomme i hjernens kar, vitaminmangel, stofskiftefejl og alkoholmisbrug m.v.
Symptomer på demens kan være svækket hukommelse, koncentrationsbesvær, orienteringsbesvær, problemer med enkle hverdagshandlinger, såsom miste kontrol af blære og afføring, følelsesmæssig ustabilitet, irritabilitet eller manglende initiativ og socialt upassende opførsel.

EPILEPSI

Epilepsi er en fællesbetegnelse på forskellige typer anfald, som provokeres af forstyrrelser i de elektriske aktivitet i hjernen. Symptomerne på anfald er varierende, men synes ofte af kramper i en del af eller i hele kroppen, pludselig stivhed eller slaphed, ændret opførsel, synsforstyrrelser, lugtoplevelser m.m. Anfald er ofte efterfulgt af træthed og/eller forvirring. Den mest alvorlige epilepsitilstand er status epilepticus. Her kommer anfald lige efter hinanden, uden at man kommer til bevidsthed i mellem. Behandlingen har til hensigt at forebygge nye anfald eller at afbryde langvarige pågående anfald.

HJERNERYSTELSE

Efter hjernerystelse forekommer der sjældent akutte komplikationer, når der ikke er fundet tegn på alvorlig skade efter undersøgelsen på sygehus. Følgesymptomer kan dog alligevel opstå:


  • Stigende kraftig hovedpine

  • Gentagne episoder med kvalme/opkastninger

  • Nedsat bevidsthed (vanskelig at vække)

  • Forvirring


Ved vedvarende hovedpine kan det være nødvendigt at tilses af en specialist.

HOVEDPINE & MIGRÆNE

Migræne er anfald af pulserende hovedpine som varer op til 72 timer. Migræne forårsager ofte kvalme og opkastninger, lysskyhed og lydfølsomhed. Det kan variere hvilken side af hovedet der påvirkes af anfaldet. Migræne er hyppigst blandt kvinder mellem 15-35år.


Behandlingens formål er at reducere smerterne under anfald, samt forebygge nye anfald. Det kan være nødvendigt at undgå faktorer, triggere, der udløser migræne anfald.

MULTIPEL SKLEROSE

Multipel sklerose er en sygdom, hvor myelin, fedtcellernes isolering af nervefibre i hjernen og rygmarven, angribes. Nervefibre med myelin sender elektriske signaler hurtigere end nervefibre uden myelin.


Når myelin bliver angrebet, opstår der forstyrrelser i nervesignalerne, hvilket kan ende med, at nervecellerne går til grunde. Angrebet på på myelin i hjerne og rygmarv er årsagen til symptomerne ved multipel sklerose.


Behandling og opfølgning af multiple sklerose tilpasses den enkeltes behov.

NERVELEDNINGSUNDERSØGELSE

Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) er to supplerende undersøgelser, som ofte udføres samtidigt i en nerveledningsundersøgelse. EMG er en nåleundersøgelse af musklers elektriske aktiviter, og ENG viser ledningshastighed og amplitude i nerver.

Undersøgelserne kan vise forstyrrelser i muskler og i de perifere nerver. I sammenfatning med lægens undersøgelse kan EMG og ENG skelne mellem sygdom i hjerne eller rygmarv fra sygdom i perifere nerver og muskler. Man kan også vurdere, hvor i muskler eller nerver sygdommen optræder.

NEUROMUSKULÆRE SYGDOMME

Neuromuskulære sygdomme er en stor gruppe af sygdomme, som påvirker kommunikationen mellem hjernen og muskler. Sygdommene inkluderer:


(1) Motorneuronsygdomme: Sygdom i nerveceller i rygmarven.

(2) Nervebetændelse: Defekte nervecellernes udløbere (aksoner).

(3) Sygdomme i det neuromuskulære transmissionssystem: Sygdom i overgangen fra nervecelleudløber og muskelcelle.

(4) Muskelsygdomme: Her er der tale om en sygdom i selve musklen, som ikke kan reagere på nervesignaler.

PARKINSONS SYGDOM

Parkinsons sygdom kommer af gradvis nedbrydning af hjerneceller, og nedbryder især de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Manglende dopamin forårsager langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben, rysten især på hænderne, og balance problemer.


Alle bevægelser bliver med tiden langsommere, og Parkinsons kan udløse psykiske problemer såsom glemsomhed og depression. Behandlingen har til hensigt at lindre symptomer og bremse sygdomsudviklingen.

Links

Find andre nyttige links her

Kilder: Sundhed.dk & Sundhedsguiden.dk